I gamle dage var alting lidt bedre. Solen skinnede mere, musikken var bedre, og ugen startede blødt og dejligt med en helligdag om søndagen.
Sådan er det ikke længere. Idyllen blev i 1970’erne flået i stykker, da flere end 100 lande besluttede sig for at omlægge kalenderen, så en ny uge nu begynder om mandagen.
Det undrer vor læser Carsten Reyhé, som stadig kan huske, at første ugedag i hans barndom var en fridag.
»Hvorfor det ene og nu det andet?« spørger han.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
En ordentlig weekend tager søndagen med
Svaret er ret enkelt, siger Peter Øhrstrøm, idéhistoriker på Aalborg Universitet, inden han ridser baggrunden op.
Ifølge kristen og jødisk tradition – og som beskrevet i både Det Gamle og Det Nye Testamente – starter ugen om søndagen, da Jesus genopstod.
Nogle sprog har endda navngivet ugedagene efter tal, og her er søndag typisk nummer et.
»Men det blev ændret, fordi man i den vestlige verden har en forestilling om, at weekenden skal være en enhed,« forklarer Peter Øhrstrøm, professor i informationsvidenskab ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.
»Forestillingen om en weekend gør, at vi ikke kan have, at lørdagen hører til den ene uge, og søndagen til den anden. Det bliver organisatorisk noget rod i forhold til arbejdslivet, lønudbetalinger og den slags,« uddyber han.
\ Læs mere
Jøder og muslimer holder fast
Danmark hoppede i 1973 med på vognen, der blev bygget af International Organisation for Standardization (ISO).
Organisationen består i dag af 162 lande, der er gået sammen for at følge standarder for alt fra tid til størrelsen på et A4-ark.
Enkelte lande og kulturer holder sig udenfor. Australien og dele af den muslimske verden betragter stadig søndag som ugens første dag. Det samme gør jøderne.
»Om lørdagen holder jøderne sabbat, som af og til simpelthen kaldes ‘den syvende dag’, altså sidste dag i ugen. Derfor kan den jødiske kalender nærmest ikke have anden startdag end søndag,« siger Peter Øhrstrøm, inden han slutter sig til det kor, som Carsten Reyhé har startet.
\ Vidste du?
Arbejdsugen i Mellemøsten starter typisk lørdag eller søndag, så fredag kan holdes fri til bøn.
I langt de fleste lande starter arbejdsugen dog om mandagen, som vi kender det herhjemme.
Smukt at starte med en helligdag
»Jeg forstår personligt heller ikke helt, hvorfor man har lavet det om. Jeg har det godt med den gamle tradition, fordi jeg godt kan lide historiske bindinger og kulturel arv. Jeg synes, det er smukt at starte den nye uge med en helligdag for at lade op til den nye uge. Det er mere fremadrettet,« lyder det fra professoren.
»Men folk vil jo gerne organisere sig gennem tilværelsen, og så giver det åbenbart mest mening, at lørdag og søndag hører sammen,« konstaterer professoren.
Uanset om Carsten Reyhé deler Peter Øhrstrøms kærlighedserklæring til søndagen eller ej, modtager han nu med hverdagspost en T-shirt som tak for det fine spørgsmål.
Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.
